Vestbanen
Den sjællandske Vestbane eller kort Vestbanen er den statsejede jernbane, der strækker sig fra København via Roskilde til Korsør. Vestbanen er landets næstmest befærdede jernbane, efter S-banen. Vestbanen indviedes som den første jernbane i det nuværende[1] Danmark mellem København og Roskilde 26. juni 1847. Banen forlængedes 27. april 1856 til Korsør, hvor den i 1997 fik tilslutning til Storebæltsforbindelsen til Nyborg. I 1988 blev strækningen fra Høje Taastrup Station til Roskilde Station udbygget til fire spor, efter at dette havde været diskuteret i 1888 og 1936.[2] Banen ligger parallelt med S-banen Høje Taastrup-banen, som den har flere stationer tilfælles med. Til daglig drives de to jernbaner uafhængigt af hinanden. Vestbanens historieDa Vestbanen i 1856 blev forlænget til Korsør kunne man tale om en jernbaneforbindelse, som havde fremtid. En forretningsmand så muligheden for at tjene penge dér, selv om det kun var et tilbud om at trykke reklamesedler med et kort over ruten og med dens stationer, med en tabel over togene (persontog og godstog) og med billetpriserne (Rd. ß = rigsdaler / skilling). Det kostede mere at rejse i ”lukket Vogn” end i ”aaben Vogn”, og ”Børn under 10” betalte halv pris. Desuden kunne man, for at nå stationen, bestille en hestevogn som ”Extrapost”. Og hvis man kørte i ”aaben Vogn”, måtte man medtage 50 pund bagage uden ekstra betaling (sml. Vestbanen 1856 1 / 2 / 3). Stationer på Vestbanen
Herfra forsættes via Storebæltsforbindelsen til den fynske hovedbane Se ogsåNoter
|
Portal di Ensiklopedia Dunia