Elektromagnetisme

Elektricitet • Magnetisme Elektrostatik Elektrisk ladning · Statisk elektricitet · Elektrisk felt · Elektrisk leder · Elektrisk isolator · Triboelektrisk effekt · Electrostatic discharge (ESD) · Elektrostatisk induktion · Coulombs lov · Gauss' lov · Elektrisk flux · Elektrisk potentiale · Elektrisk dipolmoment · Polarisationstæthed Magnetostatik Ampères lov · Curies lov · Magnet · Magnetfelt · Magnetisering · Magnetisk flux · Elektrisk strøm · Biot–Savarts lov · Magnetisk dipolmoment · Gauss' lov om magnetisme Klassisk elektromagnetisme Vakuum · Lorentz' kraftlov · Elektromagnetisk induktion · Elektromotorisk kraft · Faradays induktionslov · Lenz' lov · Forskydningsstrøm · Maxwells ligninger · Elektromagnetisk felt · Elektromagnetisk stråling · Poynting-vektor · Maxwell tensor · Liénard–Wiechert-potentiale · Jefimenkos ligninger · Hvirvelstrøm Elektronisk kredsløb Elektrisk leder · Spænding · Resistans · Ohms lov · Effektformlen · Seriekredsløb · Parallelkredsløb · Jævnstrøm · Vekselstrøm · Kapacitans · Induktans · Impedans · Resonantrum · Bølgeleder Kovariant formulering Elektromagnetisk tensor · Stress-energi tensor · Fire-strøm · Elektromagnetisk fire-potentiale Videnskabsmænd Ampère · Coulomb · Faraday · Gauss · Heaviside · Henry · Hertz · Lorentz · Maxwell · Tesla · Volta · Weber · Ørsted

v d r

Et elektrisk felt ${\displaystyle {\vec {E}}}$ er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft ${\displaystyle {\vec {F}}}$ pr. ladning ${\displaystyle Q}$:

${\displaystyle {\vec {E}}={\frac {\vec {F}}{Q}}}$

Den elektriske feltstyrke måles i SI-enheden volt pr. meter.

Sammen med magnetfeltet indgår det elektriske felt i Lorentzkraften.

Uddybende artikel: Maxwells ligninger

I klassisk elektromagnetisme indgår det elektriske felt i tre ud af Maxwells fire fundamentale ligninger.

Uddybende artikel: Gauss' lov

Den ene er Gauss' lov, der på differentialform lyder:

${\displaystyle \nabla \cdot \mathbf {E} ={\frac {\rho }{\varepsilon _{0}}}}$

og på integralform lyder:

${\displaystyle \oint _{S}\mathbf {E} \cdot d\mathbf {A} ={\frac {q}{\varepsilon _{0}}}}$

Integralet af ${\displaystyle \mathbf {E} }$-feltet over en lukket flade er altså proportional med den omsluttede ladning ${\displaystyle q}$.

Uddybende artikler: Faradays induktionslov og Ampères lov

De to andre ligninger beskriver interaktionen mellem det magnetiske og det elektriske felt. De er grundlæggende for elektromagnetisk induktion og elektromagnetisk stråling.

I det følgende er Gauss' lov anvendt til at beregne det elektriske felt omkring forskellige ladningsfordelinger ved at vælge en velegnet lukket flade.

For en positiv ladning ${\displaystyle q}$ peger feltet væk fra ladning lige meget i alle retninger, mens det for ${\displaystyle -q}$ vil pege ind mod ladning. Der er altså tale om sfærisk symmetri, så derfor vælges en sfærisk skal som lukket flade med ladningen i centrum. Nu peger feltet vinkelret ud af skallen i samme retning som de infinitesimale arealer, hvilket giver gør, at begge størrelse lige så godt kan være skalarer snarere end vektorer. Dvs:

${\displaystyle \oint _{S}E\cdot dA={\frac {q}{\varepsilon _{0}}}}$

Det elektrisk felt er lige stort i alle retninger, så det er en konstant faktor, som kan sættes uden for integrationstegnet.

${\displaystyle \Phi _{E}=E\oint _{S}\cdot dA=EA={\frac {q}{\varepsilon _{0}}}}$

Arealet er overfladearealet af en kugle er givet ved

${\displaystyle A=4\pi r^{2}}$

hvor ${\displaystyle r}$ er sfærens radius, hvilket også er afstanden til ladningen. Dette indsættes:

${\displaystyle E4\pi r^{2}={\frac {q}{\varepsilon _{0}}}}$

Det elektriske felt kan nu isoleres:

${\displaystyle E={\frac {1}{4\pi \varepsilon _{0}}}\cdot {\frac {q}{r^{2}}}}$

Det elektriske felt fra en punktladning ${\displaystyle q}$ falder altså med afstanden i anden. Kraften på en anden punktladning ${\displaystyle Q}$ er dermed:

${\displaystyle F=QE={\frac {1}{4\pi \varepsilon _{0}}}\cdot {\frac {qQ}{r^{2}}}}$

Denne sidste sammenhæng er kendt som Coulombs lov.^[1]

Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.