ÁÁ, á er et bogstav på tjekkisk, færøsk, ungarsk, islandsk, irsk, samisk og slovakisk. Forekommer også på gælisk, portugisisk, spansk, vietnamesisk og walisisk. KinesiskPå kinesisk pīnyīn bruges á til at forme en stigende tone af lyden a. På kinesisk kaldet bogstavet yángpíng (阳平), der netop betyder stigende tone. IrskPå irsk kaldes á "a fada" (langt a), udtales [ɑː]. Det forekommer blandt andet i det irske ord slán (farvel). Slovakisk, tjekkisk og ungarskÁ er det andet bogstav på tjekkisk, ungarsk og slovakisk and udtales [a:]. FærøskÁ er det andet bogstav på færøsk og udtales [ɔ] eller [ɔa:]. IslandskÁ er det andet bogstav på islandsk og udtales [au̯]. PortugisiskPå portugisisk er á brugt til at lægge et tryk på vokalen a. Det bruges ved uforudsigelige tryk på stavelser som eksempelvis "lá" og "rápido". Hvor forudsigelige tryk på stavelser forekommer, bruges Á ikke. Á udtales [a]. Skotsk gæliskÁ er ikke særlig meget i brug mere, og er efterhånden blevet erstattet af à. Det kan ses i nogle tekster, men forekommer ikke i nutidig skrivning. SpanskPå spansk er á næsten det samme som almindeligt "a". Både á og a lyder som [a]. Den bruges ofte for at indikere et tryk på vokalen eller ved en diftong. VietnamesiskPå vietnamesisk kaldes á for "sắc" og betyder "stigende tone". WalisiskPå walisisk er der ofte tryk på næstsidste stavelse, men én måde at indikere et tryk på sidste stavelse er ved at bruge á. Den ses blandt andet i ordene casáu (at hade), caniatáu (at tillade) og carafán (karavane). Information related to Á |
Portal di Ensiklopedia Dunia