En gågade er en gade der er indrettet fortrinsvis for fodgængere, og hvor kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående.^[1]

Flere byer har indrettet en eller flere gågader som butiksgader hvor biltrafik er forbudt i butikkernes åbningstid. De to nok mest kendte eksempler er Strøget i København og Strøget i Århus – andre er Kongensgade i Odense og Kordilgade i Kalundborg. De fleste byer med mere end 5000 indbyggere har en eller flere gågader. I flere byer er der kun ét gågadeforløb, og det benævnes derfor blot "gågaden".

Danmarks første permanente gågade var Houmeden i Randers, der blev lukket for biler og gjort til gågade den 26. juni 1963.^[2][3] Senere samme år fulgte andre strækninger med gågader i Aalborg og Holstebro, hvor Gravensgade i oktober 1963 blev indviet som Aalborgs første gågade, mens dele af Nørregade blev indviet som Holstebros første gågade.^[4] Strøget i København blev 17. november 1962 forsøgsvis lukket for biltrafik og i 1964 permanent omdannet til gågade.

De tidligste gågader blev anlagt i 1950'erne i blandt andet Rotterdam og Coventry. I Sverige var den første gågade Storgatan i Piteå i 1961 (1961-08-11).

Den mindste gågade i Danmark findes i Hadsten^{[kilde mangler]}; den er ikke længere end 35 meter, mens Horsens hævder at have Danmarks bredeste gågade.

I Thisted gennemførtes forsøg i 1967 med at gøre Storegade bilfri, og i 1971 blev der foretaget endnu et forsøg. Byrådet besluttede i oktober 1972, at gøre Storegade til en permanent gågade på baggrund af erfaringerne fra forsøgsperioden.^[5]

Esbjergs første gågadestrækning, Strandbystrøget, dvs. Kongensgade på strækningen mellem Stormgade og Skolegade/Strandbygade, blev indviet i november 1976. Først i 1983 med indvielse af gågadestrækningen mellem Jernbanegade og Englandsgade var hele Kongensgade omdannet til gågade.

Strøget i København, som er 1100 meter lang, var da det blev omdannet til gågade 17. november 1962, ifølge DR-programmet Detektor verdens længste gågade, men er siden overgået i længde af flere andre gågader.^[6]

Alle de ældre gader i Ribe er skiltet som gågade, de fleste dog med underskiltet "Kørsel tilladt".

• 
  Strøget i København
• 
  Centrumgaden i Ballerup
• 
  Gågaden i Warszawa, Polen
• 
  Gågaden i Międzyzdroje ved Świnoujście, Polen
• 
  Gågaden i Bielsko-Biała i Polen
• 
  Gågaden i Vejle.
• 
  Drottninggatan i Stockholm.
• 
  Danmarks korteste gågade i Hadsten, som starter ved skiltet, og slutter hvor bilerne holder i baggrunden.
• 
  Gågaden Storegade i Hadsund.
• 
  Dagmarsgade i Ribe

• Se Wiktionarys definition på ordet gågade

Spire Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.